★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Niagara, USA
Afstand strand
- meter
Afstand by
Gåafstand
Fitness
Ja
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Wifi
Ja
Spa
Nej
Balkon/terr.
Nej
Lufthavn
Cirka 25 min.
The Oakes Hotel Overlooking The Falls har en fabelagtig placering ved Niagara Falls. Hotellet ligger på den canadiske side med blot fem minutters gang til det berømte udsigtspunkt ved Horseshoe Falls, hvor de enorme vandmasser tordner ned i afgrunden.
Tæt ved hotellet finder I The Falls Incline Railway, der giver direkte adgang til Table Rock Centre og Journey Behind the Falls. Også Niagara City Cruises ligger inden for gåafstand. Det er dem, der har båden The Hornblower, som sejler helt op til vandfaldet. Bed eventuelt receptionen om hjælp til at bestille billetter, hvis I ikke har bestilt online hjemmefra.
Hotellet har en hyggelig restaurant, der tilbyder et bredt udvalg af canadiske og amerikanske retter og tilbyder desuden faciliteter som opholdsområde med pejs, indendørs pool, spabad, sauna og fitnesscenter. Og så er der et udsigtspunkt fra hotellets 14 etage med frit udsyn til Niagara Falls.
Sådan bor I
I indlogeres som udgangspunkt i et King Room with Courtyard View på 28 m2. Værelset er holdt i varme farver og indrettet i klassisk nordamerikansk stil med en stor dobbeltseng, en sofa og et skrivebordsarrangement. Derudover er der TV, wifi, aircondition, garderobe, strygejern og -bræt. Dertil kommer et mindre badeværelse med toilet, bruser, håndklæder, toiletartikler og hårtørrer.
Hvis I er flere der rejser sammen og gerne vil dele værelse, så har hotellet værelser, hvor man tillader, at op til 4 personer deler to store dobbeltsenge. Endelig er der mulighed for at opgradere til Tower Room-værelser med udsigt til Niagara Falls.