Queen Room Inkluderet
Værelserne på hotel Triton er smagfuldt indrettede. Stilen er moderne og hjemlig med farverige tekstiler og kunst på væggene. Det er virkelig charmerende. På Hotel Triton indlogeres I som udgangspunkt i et Queen Room. Værelset er på ca. 20 m2 og rummer en stor dobbeltseng med sengeborde og lamper, et lille lænestolsarrangement, TV med et væld af kanaler, aircondition, wi-fi og et dejligt badeværelse med toiletartikler, lækre håndklæder, hårtørrer og hvad der ellers hører sig til på et godt 4-stjernet hotel.
Her er plads til maksimalt 2 personer.