Roligt og hyggeligt 3-stjernet hotel ved den dejlige An Bang Beach, Hoi An.
Omgivet af An Bangs karakteristiske små gader med interimistiske restauranter, stemningsfulde caféer og småbutikker ligger dette lille hyggelige hotel, Daisy An Bang Villa & Restaurant, mellem private huse og haver. I harmoni med hele Ang Bang områdets ånd, er her en afslappet atmosfære og personalet på Daisy Ang Bang Villa hjælper til at alle gæster hurtigt kommer ned i gear og føler sig meget velkomne – de kan hjælpe med alt fra cykelleje, udflugter og gode forslag til restauranter og butikker.
Hotellets 14 værelser er indrettet i en fin fusion af det traditionelle og det moderne Vietnam. Enkelt møbleret og udsmykket med lokale tekstiler og kunstgenstande samt et billede fra Hoi Ans gamle bydel. Alle værelser har eget bad, aircondition, safety box, kaffe- og te faciliteter, Wi-Fi mm.
I stueetagen ligger hotellets restaurant, hvor der hver morgen serveres morgenmad med friske frugter, grøntsager, æg efter eget valg brød osv. Resten af dagen henviser hotellets personale til de mange hyggelige lokale restauranter få meter fra hotellet.
Ligeledes i stueetagen finder I hotellets pool-område. Der er tale om en mindre pool, omgivet af grønne planter, bambus og farverige blomster, helt perfekt til en afkølende dukkert efter en cykeltur eller bytur til Hoi Ans historiske gamle bydel. Nogle foretrækker måske også det skyggefulde pool-område efter nogle solrige dage på stranden, men husk, her er ikke plads til mange solsenge.
Hotellet ligger ikke lige på stranden, men en lille sti fører de cirka 250 meter ned til den skønne An Bang Beach, som i vores optik, er den bedste strand omkring Hoi An. Daisy An Bang har arrangeret solsenge, parasoller og håndklæder på stranden, så I skal bare pakke strandtasken med jeres nødvendigheder.
Melder sulten sig på stranden ligger her flere små stemningsfulde restauranter, hvor I kan nyde lokale såvel som internationale specialiteter samt skønne forfriskninger med udsigt ud over stranden og havet. Alternativt kan I gå på opdagelse i An Bangs små gader, hvor I finder flere stemningsfulde restauranter og caféer.
Leder I efter et hotel med en masse faciliteter, mange restauranter, Spa-afsnit og flere pool-områder, er Daisy An Bang Villa sandsynligvis ikke det rigtige valg. Men for jer der ønsker et roligt sted, at tilbringe nogle dage ved stranden, i et område med hyggelige restauranter, personlig og vedrørende service, og et mindre hotel, er Daisy An Bang Villa, det helt rigtige valg.