Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +

Ninh Binh

IMG 9064
Pool-området er en lille lukket oase, hvor I kan nyde en frisk dukkert og en forfriskning efter en dag med oplevelser.
1. SUITE (1)
De smukke fliser, traditionelle møbler og stemningsfulde indretning går igen på alle værelseskategorier.
CF Reception 04 Khánh T7 2020
Allerede ved ankomsten til Le Clos du Fil mærker I personalets afslappede gæstfrihed og stedets særlige stemning.
CF Restaurant 08 Khánh T7 2020
Restauranten er den nemme løsning, hvis sulten melder sig efter en cykeltur i det smukke landskab.
2.CF FO
I receptionen kan I få hjælp med at arrangere cykelleje, anbefalinger til lokale restauranter og kaffebarer mm.
CF Restaurant 04
Hotellets restaurant serverer lækre vietnamesiske specialiteter med lokale råvarer - her spiser I ligeledes morgenmad.
5 Standard Twin 6
Alle værelser på Le Clos du Fil er indrettet med lokale møbler og håndvævet/broderet sengetøj - Standard Room.
5. Standard Room 5
Standard Room - næsten hjemlig hygge og udsigt til byen, poolen eller rismarkerne.
Untitled (40 Of 71)
Pool-området er omgivet af grønne træer, planter og smukke blomster - et perfekt sted at slappe af med en god bog.
2. PREMIUM
Opgradering til de hyggelige Premium Rooms giver jer lidt mere plads, mulig opredning samt en møbleret altan.
1. SUITE (2)
De bedste værelser på Le Clos du Fil er i Suite-kategorien - stemningsfuld indretning, god plads og fantastisk udsigt.
1. SUITE Bathroom
På Le Clos du Fil kan I vælge mellem badekar og bruseniche på de rummelige badeværelser.
IMG 6909
Le Clos du Fil var er et varmt bekendtskab og en positiv oplevelse fra vores seneste hotelinspektion i Vietnam.
IMG 9064
1. SUITE (1)
CF Reception 04 Khánh T7 2020
CF Restaurant 08 Khánh T7 2020
2.CF FO
CF Restaurant 04
5 Standard Twin 6
5. Standard Room 5
Untitled (40 Of 71)
2. PREMIUM
1. SUITE (2)
1. SUITE Bathroom
IMG 6909

Le Clos du Fil

Ninh Binh, Vietnam

  • Afstand strand
    - meter

  • Afstand by
    0

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Nej

  • Lufthavn
    2,5 time i bil

Fredelig oase nær lokale butikker og restauranter

John
Hotellet er beskrevet af
John Lau Jensen
Product Manager i Check Point Travel

Kun et stenkast fra hovedgaden i den gamle håndværkerlandsby, Van Lam, ligger det stemningsfulde boutiquehotel Le Clos du Fil, mellem private huse og haver. Som gæst mærker I den helt særlige atmosfære, der på flere måder indhyller denne lille perle af et hotel, når I træder igennem porten og ind i receptionen, hvor det gæstfrie personale står klar til at modtage jer med en forfriskning og en kølig serviet.

Denne stemning spreder sig ud over hotellets 32 værelser, der på bedste vis kombinerer det traditionelle og historiske Vietnam med et moderne perspektiv. Værelserne fremstår på nogle punkter simple, men samtidig ret unikke. Indretningen er præget af fine lokale træmøbler, håndbroderet sengetøj og tekstiler, smukke klinkegulve og en lang række lokale detaljer, der medvirker til, at man hurtigt føler sig hjemme. Værelserne er med store vinduer, der giver et naturligt lys og udsigt til byens tage eller de omkringliggende rismarker og spektakulære kalkstensklipper, der er med til at gøre området til en naturlig attraktion. Et skønt badeværelse med bruseniche eller karbad - en lang række fine detaljer og naturligvis badeartikler, morgenkåbe mm.

I hotellets stemningsfulde restaurant serveres primært lokale specialiteter og klassiske, velsmagende vietnamesiske retter, men der er naturligvis også mulighed for at få de mest populære internationale retter. Den inkluderede morgenbuffet kan I nyde i den hyggelige restaurant hver morgen.

Poolen er hotellets oase

Hotellets swimmingpool ligger som en lille grøn oase, omgivet af træer, frodige planter og farvestrålende blomster. Solsenge står fordelt rundt om poolen, og her har I det perfekte sted at slappe af ovenpå dagens spændende udflugter og for at få skyllet støvet væk fra cykelturen. Skulle tørsten melde sig, er der kun få skridt til baren, der er leveringsdygtig i spændende cocktails, friske juices samt lette snacks.

Le Clos du Fil har ligeledes et lille spa-afsnit, hvor I kan få masseret de ømme muskler efter dagens cykelture og vandreture eller måske blot nyde en omgang selvforkælelse.

Beliggenhed og muligheder

Fra hotellet er det nemt at arrangere sejlture i det spektakulære landskab, der mest af alt minder om Halong Bugten, hvis det ikke lige var for de grønne rismarker. Området byder på eventyrlige kalkstensformationer, store, mytiske huler og grotter samt det største buddhistiske tempel i Vietnam, Chua Bai Dinh. Le Clos du Fil hjælper gerne med cykler, så det er dejligt nemt at gå på opdagelse i de små landsbyer rundt om Ninh Binh eller cykle ud til nogle af de stemningsfulde restauranter og hyggelige kaffebarer, der ligger helt ude mellem rismarkerne.

Ligeledes er der kun få meter til byens fine udvalg af restauranter, interimistiske gadekøkkener, hyggelige barer, farverige markeder, butikker og små supermarkeder, hvor du kan proviantere til dagens udflugter.

Et hotel med historie

Hotellets ejer stammer fra en anerkendt kunsthåndværkerfamilie, der gennem generationer har mestret broderiets delikate og detaljerede kunst, og hun er dybt forankret i det lokale samfund. Derfor køber de stort set kun lokale råvarer til hotellets restaurant, og hun støtter blandt andet lokale skoleelever med småjobs på hotellet, så de kan lære engelsk. Men som navnet indikerer - Le Clos du Fil, der betyder "enden af tråden" på fransk - er det kærligheden til broderiet og historien omkring erhvervet, der fylder ekstra meget. På hotellet finder du en lille butik og workshop, hvor du kan se eksempler på det fine håndarbejde. Landsbyen Van Lam var berømt for kvaliteten af det håndværk, de leverede til de royale familier, der boede i den tidligere hovedstad, Hoa La, kun få kilometer væk.

Le Clos du Fil benyttes på følgende rejser:

5 Standard Twin 6
5. Standard Room 5

Standard Room Inkluderet

Udgangspunktet for dit ophold vil være et af de hyggelige Standard værelser, der er indrettet med lokale møbler, håndlavet sengetøj samt et fint badeværelse med bruseniche. Du finder tilmed velduftende badeartikler, badekåbe, kaffe- og te faciliteter, safety-box, aircondition samt minibar.


Landscape(1)
Lobby 2
Landscape(10)
Garden(10)
Landscape 2
Landscape 20
Landscape 17
Landscape 6
Garden(12)
Cooking Class 10
Lobby 7
Restaurant
Lobby 4
Lobby 3
Restaurant 6
Spa4
Spa3
Spa2
Spa1
Restaurant4
Restaurant5
Restaurant3
Restaurant2
Landscape(1)
Lobby 2
Landscape(10)
Garden(10)
Landscape 2
Landscape 20
Landscape 17
Landscape 6
Garden(12)
Cooking Class 10
Lobby 7
Restaurant
Lobby 4
Lobby 3
Restaurant 6
Spa4
Spa3
Spa2
Spa1
Restaurant4
Restaurant5
Restaurant3
Restaurant2

Tam Coc Garden - Boutique

Ninh Binh, Vietnam

  • Afstand strand
    - meter

  • Afstand by
    10 min. i bil

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    2,5 timer

Et hideaway midt i Vietnams grønne hjerte

Forestil jer at vågne op til lyden af fuglesang og vinden, der rasler sagte i bambussen. I åbner døren til en lille stenbungalow med stråtag, og foran jer ligger rismarkerne badet i morgendug, med kalkstensbjerge som tavse vogtere i horisonten. Det er ikke en drøm – det er Tam Coc Garden.

Som en lille landsby omgivet af smuk natur

Skjult som en lille landsby i det grønne, midt i et af Vietnams mest dragende landskaber, finder I dette fredfyldte resort. Det føles næsten, som om tiden har lagt sig til at sove her. Små stenhuse gemmer sig i blomstrende haver, stierne snor sig som naturlige årebaner gennem græs og palmer, og overalt mærker I naturens ro og rytme.

Midt i et levende postkort

Tam Coc er kendt som "Ha Long Bay på land" – og det forstår man, når man sidder i en lille båd og glider lydløst ad vandveje mellem lodrette klippeformationer og spejlblanke rismarker. Hotellet ligger midt i dette eventyrlandskab, langt fra trafik og støj, som en fredelig oase, hvor hver udsigt føles malet med bløde penselstrøg.
Fra haven kan I høre rislende vand og fjerne stemmer fra bønder i marken. I kan tage cyklen ud ad smalle stier, vandre blandt grønne rismarker eller blot nyde at være – uden at skulle noget. Her føles selv stilheden som en aktivitet.

En enkel luksus, der mærkes i hjertet

Alt på Tam Coc Garden er skabt med respekt for omgivelserne. De lokale medarbejdere byder jer velkommen med ægte varme, og maden, der serveres i den lille restaurant, er frisk, farverig og ofte høstet direkte fra hotellets egen køkkenhave.
Ved den lille pool – med udsigt til de mægtige bjerge – er der ikke andet at gøre end at give sig hen. Her handler det ikke om luksus i klassisk forstand, men om en sanselig, ærlig oplevelse af ro og skønhed. En oplevelse, hvor naturen får lov at være hovedpersonen, og hvor I som gæster blot bliver en del af den.

Tam Coc Garden er en oplevelse

Det er den slags sted, man rejser til for at finde ro – og rejser fra med noget større. En følelse af at have oplevet noget ægte. Ikke bare naturen, men en måde at leve på, hvor stilheden får plads, og hvor alt er gjort med omtanke. Tam Coc Garden er ikke bare et hotel. Det er en oplevelse, der sætter sig – som et stille åndedrag i hukommelsen.

2 Premium
Premium View(1)
Bathroom
3 Premium
Bathroom(1)
Premium View(2)
4 Premium
1 Premium

Premium Tonkin Garden Bungalow Inkluderet

Under jeres ophold på Tam Coc Garden indlogeres I som udgangspunkt i en Premium Tonkin Garden Bungalow. Det er en rummelig bungalow opført i traditionel, rustik stil med stengulve, træmøbler og naturmaterialer, der falder i ét med omgivelserne. Bungalowen ligger mellem små stier og frodig beplantning, og fra jeres private terrasse kan I nyde den skiftende udsigt til rismarkerne, haven eller bjergene – alt efter dagens lys og årstidernes skiften.

Indendørs er atmosfæren varm og rolig med dobbeltseng (eller to enkeltsenge), myggenet, aircondition, Wi-Fi, minibar, elkedel og safetybox. Badeværelset er åbent mod naturen, men stadig privat, og her kan I tage bad under åben himmel med udendørs bruser, håndklæder, hårtørrer og lokale toiletartikler.

Det er enkelt, stemningsfuldt og fuldkommen fredfyldt – som resten af stedet.


22 Restaurant
5 Drone
2 Pool
7 Others
5 Resort Grounds
9 Drone
1 Lobby
4 Pool
4 Resort Grounds
13 Others
7 Bar
12 Others
2 Restaurant
1 Pool
10 Lobby
20 Restaurant
22 Restaurant
5 Drone
2 Pool
7 Others
5 Resort Grounds
9 Drone
1 Lobby
4 Pool
4 Resort Grounds
13 Others
7 Bar
12 Others
2 Restaurant
1 Pool
10 Lobby
20 Restaurant

Nham Village Resort

Ninh Binh, Vietnam

  • Afstand strand
    - meter

  • Afstand by
    5 km

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    1

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    2,5 timer i bil

Stemningsfulde bungalows i hjertet af Ninh Binh

Midt i det eventyrlige landskab i Ninh Binh – hvor grønne rismarker glider op mod lodrette kalkstensbjerge, og floder bugter sig stille gennem dalene – ligger Nham Village Resort. Et lille, stemningsfuldt resort, der emmer af landsbyliv, ro og skønhed. Her forenes traditionelle byggestile med moderne komfort, og alt er skabt med respekt for omgivelserne og den lokale kultur.

Nham Village føles som en tilbagetrukken verden med sin samling af charmerende huse og bungalows bygget i naturmaterialer som mørkt træ og sten, diskret placeret mellem tropisk beplantning og små vandløb. Atmosfæren er afslappet og autentisk, og her er det let at koble af og bare være.

Faciliteter med fokus på velvære og nærvær

På Nham Village handler det om at finde roen – og samtidig få et kærligt indblik i livet i denne del af Vietnam. Resortets swimmingpool ligger omgivet af grønne træer og åbner op mod bjergene, så I kan tage en svalende dukkert med udsigt til naturens storhed. Restauranten byder på smagsoplevelser med lokale råvarer og krydderurter fra haven, serveret i lune omgivelser med trælofter, åbne vægge og kig til det omkringliggende landskab.

Vil I forkæle jer selv, kan I besøge resortets spa, som er indrettet i et over 100 år gammelt hus – her får massage og behandlinger en særlig ro og dybde. Og har I lyst til at fordybe jer i den lokale kultur, er der mulighed for at deltage i aktiviteter som vietnamesisk madlavning, roning på floden eller små kreative workshops med traditionelt håndværk. Her føles alt naturligt og ægte – og I bestemmer selv tempoet.

5 Lúa House
14 Lúa House Balcony
16 Lúa House Bathroom
1 Lúa House
10 Lúa House
17 Lúa House Bathroom
9 Lúa House
21 Lúa House Bathroom
6 Lúa House

Lúa House Opgradering

I indlogeres som udgangspunkt i et Lúa House – en bungalow på 45 m². Her bor I midt i naturen, med store vinduer, træbjælker og håndlavede detaljer, der skaber en varm og behagelig stemning. 

Værelset har dobbeltseng eller to enkeltsenge, aircondition, Wi-Fi, minibar, sikkerhedsboks samt kaffe- og tefaciliteter. Badeværelset er smagfuldt indrettet med bruser, toilet, håndklæder, hårtørrer og toiletartikler. Fra jeres private terrasse har I udsigt til haven eller rismarkerne – og stilheden følger med.

Her er plads til maks. 2 voksne og 2 børn.


3 Thóc House
10 Thóc House Bathroom
1 Thóc House
2 Thóc House
8 Thóc House
5 Thóc House
4 Thóc House

Thóc House Opgradering

Ønsker I mere plads, anbefaler vi Thóc House, som er ideel til familier eller venner, der rejser sammen. Her er der plads til fire voksne og ét barn – med separate soveområder, ekstra rummelighed og adgang til eget udendørs område, hvor I kan slappe af og nyde omgivelserne i fred og ro.

Her er plads til maks. 4 voksne og 1 barn.


0d571d6110939382b1ce7f03f33d8ddb.jpg
05c98ee5bded12851a987df7ffb31faa.jpg
8192ae984811a978b541109b145ffc9b.jpg
b24d0bea55fb037cff6537e2c70674db.jpg
74a0a15e9d52cdd9526f22e37fd7abaf.jpg
6de1ae9c77b81f949fbacbee2bd32eb8.jpg
4ea97651e12a3a0412c6889c6148f34f.jpg
a47ee4be32203ea2fe9fd01979903706.jpg
f3ab4eebd112db4377a76bc4190ac8b0.jpg
e9aa32530a777cb75ab53e36c83cce34.jpg
e971bafe1c769cf5e78ccd612eb2b98a.jpg
0d571d6110939382b1ce7f03f33d8ddb.jpg
05c98ee5bded12851a987df7ffb31faa.jpg
8192ae984811a978b541109b145ffc9b.jpg
b24d0bea55fb037cff6537e2c70674db.jpg
74a0a15e9d52cdd9526f22e37fd7abaf.jpg
6de1ae9c77b81f949fbacbee2bd32eb8.jpg
4ea97651e12a3a0412c6889c6148f34f.jpg
a47ee4be32203ea2fe9fd01979903706.jpg
f3ab4eebd112db4377a76bc4190ac8b0.jpg
e9aa32530a777cb75ab53e36c83cce34.jpg
e971bafe1c769cf5e78ccd612eb2b98a.jpg

Emeralda Resort

Ninh Binh, Vietnam

  • Afstand strand
    - meter

  • Afstand by
    10 min. i bil

  • Fitness
    Ja

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    2

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Ja

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    2,5 time i bil

Luksus med sjæl – omgivet af smuk natur

Midt i det storslåede natursceneri ved Van Long Naturreservat, hvor kalkstensbjerge spejler sig i søer og bugtende floder, og sivskovene gløder i det gyldne eftermiddagslys, ligger Emeralda Resort – en fredelig oase med en stemning, der balancerer mellem vietnamesisk tradition og diskret luksus.
Her er naturen allestedsnærværende. Resortet breder sig ud som en landsby med små stier, lotusdamme og traditionelle huse med mørkt træværk og teglstenstag. Det føles intimt, autentisk og hjemligt. Emeralda Resort har både karakter og sjæl.

Som gæst mærker I hurtigt, at I er på et 5-stjernet resort – ikke i kraft af store armbevægelser, mere i detaljerne. I den oprigtige venlighed fra personalet. I de rolige omgivelser og den generøse plads. I fornemmelsen af, at her er tænkt på jeres velvære i hvert eneste lille hjørne af resortet.

Omgivelserne er også til 5 stjerner

I kan slentre en tur gennem den frodige have, hoppe i poolen med udsigt til bjergene eller tage på udflugt i området, hvor roen hersker og bådene glider lydløst rundt på vandvejene. Tam Coc, Hoa Lu og Van Long ligger alle inden for kort køreafstand – og byder på naturoplevelser i et af Vietnams smukkeste og mest fotogene områder.

Efter en dag fyldt med indtryk kan I trække jer tilbage og nyde en stille stund i de grønne omgivelser. Måske med en drink i hånden, fødderne i poolen og udsigt til solen, der forsvinder bag bjergtoppene.

b24d0bea55fb037cff6537e2c70674db.jpg

Superior Room Inkluderet

I bor i et elegant og varmt indrettet Superior-værelse på 50 kvm. Værelset rummer flotte og naturlige træmøbler, samt alle de fornødenheder man forventer på et 5-stjernet hotel. Fra værelset har I udsigt til de omkringliggende bjerge, og på badeværelset kan I lade jer synke ned i det store badekar.

Her er plads til maksimalt 2 voksne.