Standard Double Inkluderet
På Zanzibar Queen Unique Hotel er alle værelserne fordelt i en flot to-etagers bygning i traditionel afrikansk stil. I bliver indlogeret i et af de hyggelige Standard Double rooms (22 kvm), der alle ligger i stueetagen med direkte adgang til en dejlig møbleret terrasse med udsigts til hotellets imponerende have. Her kan I sidde med en kop kaffe og en god bog eller blot slappe af efter en tur på stranden. Værelset er indrettet i en dejlig frisk stil med et unikt miks af farver og lys. Moderne træmøbler, sofabord og stole, skrivebord samt den store himmelseng med myggenet er med til at fuldende den eksotiske stemning.
Værelset har et moderne og rummeligt badeværelse i lyse farver med gratis toiletartikler og hårtørrer samt en separat bruseniche. Alle værelser har desuden moderne faciliteter såsom safetybox, kaffe- og te faciliteter, aircondition, minibar, myggenet samt naturligvis roomservice.
Her er plads til maksimalt 3 voksne.