★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Pongwe Beach, Zanzibar
Afstand strand
0 meter meter
Afstand by
2 km
Fitness
Nej
Pool/Børnepool
Ja / Nej
Restauranter
1
Wifi
Ja
Spa
Ja
Balkon/terr.
Ja
Lufthavn
75 min
På Pongwe Beach Hotel er der en ro og en atmosfære, der er svær at beskrive. Det lille 3-stjernede boutiquehotel ligger for sig selv ved en af Zanzibars mest uberørte strande, og den fredfyldte atmosfære er nærmest altomsluttende. Her er ingen forstyrrelser. Det eneste, man kan høre, er palmebladenes hvisken og lyden af bølgerne, der slår ind mod det hvide sand.
Når I ligger ved poolen og kigger ud over stranden og det glasklare, turkisgrønne hav, vil det føles som om, I har fundet et lille stykke paradis. Der er mange smukke strande på Zanzibar, men Pongwe Beach er en perle. Stranden ligger nærmest gemt væk på Zanzibars østkyst. Og når I går en tur på stranden, så er det som om, I har det hele for jer selv. Smilet er stort ved tanken om, hvor heldige I er med at bo lige præcis her på Pongwe Beach Hotel.
Pongwe Beach Hotel er et lille hotel med kun 22 værelser. Så hvis I havner her, så er I heldige! Men det er jo tilladt at opsøge heldet, og bestiller I rejsen i god tid, så er der gode muligheder for, at vi kan få plads til jer. Hotellet er opført i traditionel Zanzibar-stil, ligger i strandkanten med en fabelagtig udsigt til havet, og så er det et sted med masser af charme og atmosfære.
Personalet passer på stedet, som var det deres eget. De nynner og smiler, mens de hygger om gæsterne, og det gode humør smitter. Det er et dejligt sted, og det er svært at pege på én ting. Det er snarere summen af det hele: den smukke strand, udsigten, maden i restauranten, hvor de virkelig kan trylle, og personalet, der med deres hjertevarme og oprigtige smil får en til at føle, at man er en del af familien.
Når I sætter jer til rette i hotellets restaurant, kan I nyde jeres frokost med udsigt til havet og aftensmaden til lyden af bølgerne og den lette brise, der kommer ind fra havet. Restauranten har et bredt menukort med noget for enhver smag. Men skal vi komme med en anbefaling, så prøv nogle af de lokale specialiteter og den friskfangede fisk. De kan virkelig noget i det køkken, og det kan de også i baren, hvis I skal have en cocktail før eller efter maden.
Det er svært at finde et bedre sted at slappe af, komme helt ned i gear og bare nyde ferien. Men hvis I nu synes, at der skal ske noget, kan I låne gratis snorkeludstyr på hotellet og opleve de farverige fisk på nært hold. De har også havkajakker, paddleboards og cykler, som I kan leje. Endelig tilbyder de et bredt udvalg af udflugter lige fra bådture til dagsudflugter på land til historiske Stone Town.
Pongwe Beach Hotel vil være et sted, som I vil huske tilbage på med smil og glæde. Det er en af de ferieoplevelser, som man kommer til at fortælle venner og familie om, for det er bare et ganske særligt sted. Og det er bestemt ikke umuligt, at tanken allerede melder sig, når I er der: “Vi skal tilbage hertil.” For det kan virkelig noget, det lille hotel på Pongwe Beach. Det går lige i hjertet.
På Pongwe Beach Hotel på Zanzibar indlogeres I som udgangspunkt i et Beachfront Room på godt 40 m². Det er et lyst og rummeligt værelse indrettet i autentisk zanzibar-stil med møbler i naturlige materialer samt puder og tekstiler i varme farver. Værelset er indrettet med en dejlig stor dobbeltseng, to lænestole og et lille bord, og fra værelset kan I gå ud på en skøn møbleret terrasse med udsigt til både palmer og strand. På værelset har I alt det, I har brug for, som for eksempel wifi, loftsvifte, elkedel og køleskab. Størstedelen af værelserne har også aircondition, så det kan vi bede om, hvis I ønsker det. Det skal måske lige nævnes, at der ikke er TV på værelserne. Akkurat som på mange klassiske danske badehoteller er TV’et et bevidst fravalg. Her kommer man for at nyde stemningen – og hinandens selskab.
Badeværelset er i samme stil som værelset; enkelt og charmerende. Det er udstyret med bløde håndklæder, badekåber, toiletartikler, hårtørrer og en rummelig bruser.
Beachfront Room er ideelt for både par og familier med op til to børn. Der er en stor dobbeltseng, hvor to voksne og ét barn kan sove, mens det andet barn sover i en ekstraseng. Rejser man tre voksne sammen, vil man få en dobbeltseng og en ekstraseng.
Denne værelsestype er på ca. 70 m² og har de samme skønne faciliteter som Beachfront Room, men her er der mere plads. Derudover har denne værelsestype en stor privat terrasse med solsenge og egen plunge pool, så I kan gå direkte ud på terrassen og tage jer en dukkert. Terrassen vender ud mod havet, så I har både udsigt og brise. Fra terrassen og ned til stranden er der omkring 1 minut i klipklappere.
Denne værelsestype er forbeholdt par.
Denne værelsestype er endnu mere rummelig med hele 120 m² og har direkte adgang til stranden. Der er to separate soveværelser, hvilket gør den ideel til større familier. Suiten har samme charmerende indretning og faciliteter som de øvrige værelser, men med ekstra luksus, mere plads og masser af privatliv. Her kan I nyde sol og hav på jeres egen private terrasse på hele 80 m². Terrassen er fuldt møbleret med havebord og stole, liggestole og hvad der ellers hører sig til. Og så kommer denne værelsestype med en privat pool på 16 m².
Denne værelsestype kan benyttes af 4 voksne eller 2 voksne og 2 børn.