★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
1
Pwani Mchangani Beach
5 nætter:
Indbydende azurblåt hav og en hvid sandstrand omkranser Pwani Beach, hvor tidevandet afslører sandbanker, og små lokale restauranter byder på forfriskninger i skyggen.
2
Kendwa Beach
5 nætter:
Tropisk perle med hvidt sand, dybt hav tæt på kysten og fantastiske solnedgange, der skaber en afslappet stemning og livligt aftenliv.
På denne rejse til Zanzibar bor I på udvalgte deluxe-resorts, der ligger direkte ned til to af øens bedste strande. Først 5 nætter på det atmosfærefyldte Ocean Paradise Resort & Spa i skønne tropiske omgivelser ved den dejlige Mapenzi Beach. Herefter venter 5 nætters moderne luksus på Gold Zanzibar Beach House & Spa, beliggende på Kendwa Beach – kendt for sin brede, kridhvide sandstrand og spektakulære solnedgange. Begge steder kan I se frem til høj komfort, interessante kulinariske oplevelser og spændende faciliteter. Kort sagt er alle detaljer på plads for en afslappende og uforglemmelig ferie.
Rejsen starter på det populære Ocean Paradise Resort & Spa, der ligger helt ud til den kridhvide Mapenzi Beach på det nordøstlige Zanzibar, omgivet af svajende palmer og farverige blomster. Med et lækkert poolområde, dejligt spa-afsnit, gode restauranter og traditionelt indrettede værelser med det klassiske makuti palmetag kan I glæde jer til total afslapning i luksuriøse omgivelser.
Efter fem nætter på østkysten går turen videre til vestkysten og det fantastiske Gold Zanzibar Beach House & Spa, der ligger på den legendariske Kendwa Beach. Her kan I nyde den direkte adgang til stranden, et eksklusivt spa-afsnit, en fascinerende kulinarisk rejse i de to restauranter og uforglemmelige solnedgange ved det Indiske Ocean.
I dag starter jeres eksklusive eventyr med flyvningen fra Danmark til det eksotiske Zanzibar. Undervejs er der sørget for måltider og drikkevarer, der bidrager til en behagelig start på rejsen.
Ved ankomst til Zanzibar bliver I mødt af en chauffør, som kører jer til Zanzibars nordøstlige kyst og det populære Ocean Paradise Resort & Spa. Rammerne er klassiske for Zanzibars multikulturelle arkitektur med afrikanske og arabiske detaljer i de rummelige, runde værelser og det traditionelle makuti palmetag. Det hele er placeret midt i en tropisk have med høje palmer, farverige blomster og grønne planter, hvor de flittige væverfugle elsker at bygge deres spektakulære reder.
I bliver hurtigt draget mod resortets smukke poolområde, der ligger som en naturlig lagune omringet af kokospalmer og med direkte adgang til den kilometerlange strand. Solsenge ved både pool og strand giver jer mulighed for at slappe af og nyde den smukke udsigt over Det Indiske Ocean.
I har tre skønne restauranter at vælge imellem, hvor I kan nyde alt fra lokale specialiteter og seafood til internationalt inspirerede retter. Især Mawimbi Restaurant, som ligger helt ud til stranden, er kendt for sin afslappede atmosfære og lækre seafood.
Trænger I til ekstra forkælelse, venter resortets spaafdeling, hvor et professionelt team tilbyder en bred vifte af behandlinger inspireret af både lokale og internationale teknikker. Her kan I slappe af og lade feriestressen smelte væk.
Hvis I ønsker at udforske mere af Zanzibar, kan hotellet være behjælpeligt med at arrangere snorkelture, dykning eller udflugter til steder som Stone Town, krydderiplantager og Jozani National Park.
Efter fem afslappende dage på Ocean Paradise Resort bliver I transporteret til Zanzibars modsatte kyst og den legendariske Kendwa Beach, hvor Gold Zanzibar Beach House & Spa venter med luksuriøse omgivelser direkte på stranden.
Gold Zanzibar byder på en af Zanzibars smukkeste strandbeliggenheder, og hotellets store pool område og komfortable værelser få meter fra stranden giver jer en helt særlig og eksklusiv oplevelse. Her kan I slappe af på solsenge med udsyn til det kridhvide sand og det azurblå Indiske Ocean, tage en kølende dukkert og nyde den fulde strandservice med kolde drikkevarer og snacks med et tryk på en knap.
Den runde Kilimanjaro Restaurant serverer en bred vifte af lokale og internationale retter samt en fantastisk morgenbuffet under et imponerende makuti-tag. Den romantiske Gold Restaurant ligger lige ved stranden og tilbyder à la carte-servering og en helt uforglemmelig atmosfære. Her kan I, udover det eksklusive køkken, nyde solnedgangen og udsigten over havet.
Derudover kan I nyde et let måltid og et bredt udvalg af forfriskninger med fødderne i sandet på strandbaren Ocean Dhow, eller trække jer tilbage i den elegante Sultan Bar, hvor I kan nyde en velsmagende cocktail før og efter middagen, eller læne jer tilbage i en af de behagelige sofaer med en vandpibe.
For dem, der ønsker forkælelse på højeste niveau, tilbyder hotellets spa luksuriøse behandlinger med produkter fra Healing Earth. I kan også holde jer aktive i fitnesscenteret, som har alt fra vægte til moderne træningsmaskiner og holdaktiviteter.
Gold Zanzibar Beach House & Spa er kendt for sin perfekte beliggenhed ved Kendwa Beach og sit dykkercenter, hvor I kan tage på snorkel- og dykkerture ved koralrevene. Der er også mulighed for udflugter til den historiske by Stone Town og den eksotiske Jozani Nationalpark.
Jeres eventyr på Zanzibar nærmer sig sin afslutning, og I bliver hentet på hotellet til tiden for jeres flyafgang hjem mod Danmark.
Efter en afslappende og oplevelsesrig rejse lander I i Danmark med smukke minder fra Zanzibars luksuriøse strande, hoteloplevelser og naturoplevelser.