Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Grand Anse (2)
Øhop på Seychellerne
Se galleri

Program & kort

1

Praslin

5 nætter:

Fantastiske strande og tropiske skove

2

La Digue

3 nætter:

Afslappet ø-stemning, hyggeligt lokalliv, smukke strande

3

Mahé

4 nætter:

Hvide strande, creolsk liv, tæt regnskov

Rejseplan

shutterstock_209085742 Cute blonde woman at tropical beach Baie Lazare at island Mahe, Seychelles.jpg

Rejsen kort

Mahe, Praslin og La Digue ligger som tre grønne perler omgivet af Det Indiske Oceans klare lyseblå vand. De tre øer ligger så tæt, at det er oplagt at tage på øhop. Især fordi at stemningen og oplevelserne på de tre øer er vidt forskellige.

På hver af de tre øer indlogeres I på små, stemningsfulde mini-hoteller, der er valgt på deres creolske atmosfære og fine beliggenhed.

På hovedøen Mahé bor I ved en af øens bedste og mest uberørte strande med mulighed for at leje bil og køre ud på opdagelse. Snorkling er oplagt. Men det kan I også gemme til Praslin og La Digue.

På Praslin bor i på nordkysten med let adgang til en af øens bedste strande, Cote d’Or. Praslin byder på fine vandreruter i regnskoven ved Vallée de Mai, kæmpeskildpadder på øen Ile de Curieuse og hyggelige aftner på de små restauranter ved vandet.

På den mindste af øerne, La Digue, er tempoet sat yderligere ned. Stemningen er autentisk creolsk, og det er nærmest umuligt ikke at falde for øens charme og skønhed.

Afrejse fra Danmark med en mellemlanding undervejs. I rejser henover natten, hvilket gør det lettere at sove på flyrejsen. Kursen er sat mod ø-paradiset i Det Indiske Ocean.

I lander på hovedøen Mahé om morgenen eller tidligt på formiddagen afhængigt af det valgte luftfartsselskab. For at I kan komme hurtigst muligt frem, har vi valgt at inkludere en indenrigsflyvning til Praslin i rejsens pris. Efter en kort og flot flyvetur, lander I på øen Praslin. Her modtages I af vores lokale repræsentant, der sørger for transporten til hotellet.

Vores arrangør på Seychellerne kommer ofte på hotellerne, så har I lyst til at tage med på en udflugt eller ønsker at leje en bil, står de gerne til tjeneste. I får også en velkomstkuvert med information om de ture de tilbyder, og hvordan I kan kontakte dem uden for deres træffetid på hotellet.

390_IMG12 Bay Of Anse Lazio_3872x2592.jpg

Indkvartering på charmerende guesthouse

På Praslin indlogeres I på det lille charmerende guesthouse, L'Hirondelle med bare 10 lejligheder. Atmosfæren er afslappet, og gæstfriheden er hjertevarm creolsk.  

The_Apartments-13.jpg

Fra hotellet kan I på få minutter gå ned på stranden, der regnes for en af de allerbedste på Praslin, samt byen Cote Dór, hvor I finder restauranter, caféer og små købmandsbutikker.

Det charmerende mini-hotel drives af værtsparret Precy og Emilia, der sammen med det øvrige personale vil gøre alt for, at I får et godt ophold

Det bliver sikkert svært. Men hvis I kan løsrive jer fra synet af den smukke strand, så er der flere fine ture, I kan tage på. Vi anbefaler, at I lejer en bil for en dag og tager på ø-rundtur. De to strande Anse Lazio og Anse Georgette er helt sikkert værd at køre efter. De regnes blandt de allersmukkeste strande i verden, og når I ser dem, så ved I hvorfor. Anse Georgette byder på fin snorkling i begge ender af stranden.

PRASLIN - På Praslin er der mange smukke strande - I kan for eksempel dase på stranden Anse Lazio.

Udforsk regnskoven

Læg også vejen forbi nationalparken Vallée de Mai, der dækker en stor del af det centrale Praslin. Stop ved deres visitors center og få en lokal engelsktalende guide med, der kan fortælle jer om regnskovens fascinerende verden. Vallée de Mai er hjemsted for den forunderligt udseende og kolossal store dobbelte kokosnød og den sorte papegøje, der kun lever her. Det er en fantastisk oplevelse at gå rundt på stierne i regnskoven mellem kæmpebregner og tårnhøje træer med lianer, der hænger ned og trækroner, der nærmest dækker for himlen. I har det som om, at I er med på en jungleekspedition anført af en guide, der synes at vide nærmest alt om regnskoven. Og hvis nogen kan spotte den sorte papegøje, så er det de stedkendte guider.

Udflugt til Ile de Curieuse

Overvej også en tur til Ile de Curieuse. I kan tage med en af de lokale både fra Cote d’Or til øen, der ligger lidt nord for Praslin. Her kan I tage på vandretur ad stier og gangbroer, der fører jer gennem et vildt landskab med store granitklipper og vidtstrakt mangrove, hvor træerne nærmest ser ud som om, at de står på tæer i det lave vand. I dette område lever omkring 500 store Aldabra-skildpadder, og I ser dem lige så snart, I kommer i land. De vralter rundt som små elefanter på jagt efter blade og føde. Aldabra-skildpadden er en af de største i verden. Den kan veje op til 250 kg og bliver let 150 år gammel.

KÆMPESKILDPADDER - "Hej med dig skildpadde. Er du sulten?"

Snorkel- og dykkerture

Endelig er der jo den mulighed, at I kan tage på snorkel- eller dykkertur. Her er vores anbefaling, at I tager med på en tur organiseret af et af de to PADI-bureauer, der ligger i jeres lille by – tæt på hotellet. De har det bedste udstyr og kender området fantastisk godt, så her får I den bedste oplevelse.

SNORKLING - Flere steder kan I tage på snorkeltur og få en fantastisk oplevelse mellem farvestrålende fisk og store havskildpadder.

Efter morgenmaden afhentes I på hotellet og køres til færgen. Det er en katamaran, og sejladsen tager kun 15-20 minutter. 

shutterstock_691390909 Seychelles has a lot of islands. So, one best ways to connect are boat.jpg

Når I går fra borde og træder de første skridt ind i den lille havneby, så fornemmer I med det samme, at der er en ganske særlig stemning på La Digue. Der er næsten ingen biler. Langt størstedelen af trafikanterne kører på cykel. I langsomt tempo. Der er stille. Ikke fordi at stedet er blottet for mennesker. Mere fordi at sådan er livet på La Digue, og den rytme er det uendeligt let at falde ind i. Hvis der har været en sidste rest af tanker om arbejde eller hjemlige sysler, I har forsømt, så forsvinder de her på La Digue.

209_STB 4 Oxcart La Digue_5760x3840.jpg

Tag på cykeltur

Den bedste måde at se øen på er ved at leje en cykel på jeres hotel og så ellers tage ud på eventyr. Øen er ikke større end I kan nå hele vejen rundt i løbet af de dage, I har på øen. Uden at have travlt. Og med god tid til at stoppe engang imellem og tage en pause og en dukkert fra en af de postkort-smukke strande.

Den mest berømte af strandene er Anse Source D’Argent, der er foreviget på alverdens billeder. Den er så berømt, at det er her de fleste dagsturister søger hen. Så besøg stranden om morgenen eller sidst på eftermiddagen. For den er bestemt et besøg værd. Bemærk at den ligger i et parkområde med en gammel kokosolieplantage. Derfor skal man betale entré lige netop her. Prisen ligger omkring 100 Rps pr. person.

shutterstock_298379204 Most beautiful beach of the world on island La Digue in Seychelles - Anse Source d'Argent.jpg

Hvis I cykler i den stik modsatte retning – altså nordpå – så kommer I forbi den smukke gamle kirkegård og når kort efter Anse Servere. Denne strand er en af vore favoritter. Her kan I ligge i skyggen af de store takamaka-træer og se ud på vandet, der ligger glaskart og lyseblåt for enden af det hvide sand. Få lidt at drikke fra de små strandboder, og overvej om I skal tage en tur rundt om øens nordlige spids.

Kører I videre ad den vej, så skal I samme vej tilbage. Men det gør ikke noget, når ruten er så smuk som denne. Når I kommer rundt om nordspidsen, er det som om, at I har det hele for jer selv. Af en eller anden grund er der ikke ret mange andre end de lokale, der kommer over på denne side af øen. Så her kan I være heldige at få en paradisstrand helt for jer selv. Hvis I bliver sultne eller har lyst til en drink eller en friskpresset juice, så kør til restaurant Chez Jules. I kan ikke misse den. Det er den eneste restaurant på denne side af øen.

På vejen hjem, kan I proviantere lidt i det lokale supermarked, så I har lidt til køleskabet. Har I lyst til et godt aftensmåltid, så prøv restauranten på Hotel Le Repaire. Her er maden ganske enkelt fremragende.

IMG_1619.jpg

Besøg Grand Anse

En anden flot cykeltur går hen nærmest tværs over øen til den strand, der hedder Grand Anse. Her kommer der heller ikke mange turister, men der er en rigtig god, lokal restaurant kaldet Loutier Coco. Hvis det er en dag med bølger, så kan der være understrøm, så det skal I være opmærksomme på. Hvis I mere har lyst til at snorkle og opleve havskildpadder, rokker og farverige fisk, så overvej at tage på tur til Ile de Coco.

Efter morgenmaden går turen til færgelejet på La Digue. I sejler med katamaranen via Praslin til hovedøen, Mahé. Sejltiden er ca. 1 time og 15 minutter. Prøv at komme tidligt ombord og tag plads øverst oppe. Her er der den bedste udsigt. Vel fremme afhentes I på havnen i Mahé. Herfra går turen til jeres hotel, der ligger på den sydvestlige del af øen. Det er en flot køretur over bjergene og ind gennem regnskoven.

Efter ca. 1 time er I fremme ved Anse Soleil Beachcomber, der ligger for enden af den slags veje, hvor man tænker: ”Gad vide hvad der er for enden af den vej”. Det finder I snart ud af. Her ligger Anse Soleil Beachcomber. Et lille familiedrevet hotel med ægte creolsk stemning, hjemmelavet mad og udsigt til en halvmåneformet strand omgivet af regnskov, som stort set ingen andre end hotellets gæster kender til. I kan låne snorkel og maske gratis og udforske bugten, hvor I både kan opleve farvestrålende fisk og se rokker og havskildpadder, der svæver gennem vandet. Hotellet låner også kajakker og redningsveste ud, hvis I har lyst til at se lidt af kystlinjen.

Afslapning og udforskning af Mahé

I har fire nætter på Anse Soleil Beachcomber, og det giver jer masser af tid til både at slappe af og udforske Seychellernes hovedø, Mahé. Det er oplagt at leje en bil. Det kan I gøre på hotellet eller gennem vores lokale rejsearrangør. Vejene på den sydlige halvdel af Mahé fører jer gennem små hyggelige landsbysamfund langs med kysten. Byerne er bittesmå og består ofte blot af et par dusin huse, en kirke, en købmandsbutik og en lille restaurant. Så når I gør stop i en landsby for at se den lokale kirke, få lidt at spise eller proviantere ved købmanden, så kan I næsten ikke undgå at møde de lokale og opleve den levende creolske kultur og gæstfrihed.

Husk at have et håndklæde og noget badetøj med i bilen for de smukke strande kommer som perler på en snor. Og I kommer til at stoppe op den ene gang efter den anden for at stige ud og tage billeder. Måske skulle I kombinere et eller to stop med en badetur.

ANSE SOLEIL - På øen Mahé kan I opleve den hyggelige Anse Soleil-strand. I bor der for eksempel på vores "Øhop på Seychellerne".

På marked i hovedstaden

Hvis I kører mod øst kommer I op over bjergene ad veje, der bugter sig gennem regnskoven. På østkysten ligger hovedstaden Victoria, som bestemt er et besøg værd og giver mulighed for se det lokale marked, der ligger i hjertet af byen.

Er I mere til naturoplevelser så er der fine vandreruter af forskellige sværhedsgrader i Morne Nationalpark, Copolia, Vacoa, Glacis la Reserve, Dans Gallas og Cassedent. Der er sikkert mange flere. Men tag evt. en snak med vores lokale rejsearrangør, så I finder en vandretur, der lige passer jer.

MARKED - Tag på markedet i Victoria og oplev det lokale liv.

I har det meste af dagen til at nyde stranden og stemningen på hotellet, inden I afhentes sidst på eftermiddagen. I rejser med aftenfly fra Mahé Airport og har enkelt mellemlanding på hjemrejsen.

ANSE SOLEIL - På øen Mahé kan I opleve den hyggelige Anse Soleil-strand. I bor der for eksempel på vores "Øhop på Seychellerne".

I er tilbage i Danmark om morgenen dansk tid efter en skøn og oplevelsesrig ferie på Seychellerne.

Øhop på Seychellerne

  • Oplev tre vidt forskellige øer på Seychellerne
  • Indkvartering på stemningsfulde mini-hoteller
  • Nyd strande i absolut verdensklasse
  • Tag på snorkeltur og oplev livet i havet
  • Udforsk regnskoven på Mahé og Praslin
  • Besøg kæmpeskildpadderne på Ile de Curieuse

15 dage fra kr. 20.500,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: Hamborg d. 12. nov. 2024

airport

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse Danmark - Mahe tur /retur
  • Flyrejse Mahe - Praslin e/t
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Alle landtransporter
  • Færgebillet fra Praslin til La Digue og La Digue til Mahe inkl. obligatorisk havneafgift 
  • 5 nætter på Praslin på L'Hirondelle i Garden View Apartment inkl. morgenmad (2 voksne og 1 barn får 1 dobbeltseng og 1 opredning i Garden View Apartment. Er I 2 voksne og 2 børn får I Ocean View Loft Apartment med 4 senge)
  • 3 nætter på La Digue på Cabanes des Anges i Standard Room inkl. morgenmad (2 voksne og 1 barn bor I i Standard Twin Room. 2 voksne og 2 børn har to værelser.)
  • 4 nætter på Mahe på Anse Soleil Beachcomber i Standard Room inkl. morgenmad (2 voksne og 2 børn bor I Premier Room og deler 1 dobbeltseng og 1 opredning)

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

På Seychellerne er der visumfrit for danske statsborgere i op til 90 dage. Pas skal være gyldigt 6 måneder ud over opholdet varighed.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Seychellerne eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os